Mød Per Nygaard – Grundlægger af Tao Camp

Tao Camp har eksisteret i godt 20 år. Og har i alle årene været hjemsted for træning, events og kurser inden for personlig udvikling, fysisk og mental træning.

Per Nygaard, manden bag Tao Camp, har siden barndommen haft en passion for kampsport. Gennem årene har han trænet adskillige kampformer og har med tiden udviklet sit eget unikke system: Tao Martial Arts.

Erfaring inden for selvudvikling og bevægelse

Per har mange års undervisningserfaring i Tai Chi, Qi Gong, meditation og mindfulness. Han er kendt for sin evne til at bygge bro mellem østlige filosofier og vestlig livsstil, så komplekse tanker og teknikker bliver letforståelige og anvendelige i en moderne hverdag.

Hans holistiske tilgang til både fysisk og mental træning hjælper mange mennesker med at finde ro, styrke og balance.

Forfatter og foredragsholder

Udover sit arbejde som underviser er Per også forfatter til to inspirerende bøger om personlig udvikling:

  • Gu vil jeg ej! – en bog for voksne
  • Yang, den røde ninja – en børnebog med selvudvikling i børnehøjde

Han er desuden en engageret og efterspurgt foredragsholder. Kontakt os for yderligere info.

Ny bog: Bevidsthed – mere liv, mindre trummerum

Pers nyeste bog viser, hvordan små daglige valg kan skabe ro, nærvær og forandring i en travl hverdag. Gennem korte, indsigtsfulde kapitler bliver velkendte udfordringer som stress, bekymringer og gamle mønstre omsat til praktiske redskaber og enkle bevidsthedsøvelser, der kan bruges når som helst. Bogen inviterer til at stoppe op, se livet med nye øjne og genfinde mening, balance og indre styrke – baseret på Pers mere end tre årtiers arbejde med meditation, kampkunst og personlig udvikling.

Tao Camp og Egedal Kursus & Udlejning

Tao Camp er en del af Egedal Kursus og Udlejning, som ligger på samme naturskønne ejendom. Her kombineres kursusaktiviteter med overnatningsmuligheder i rolige og inspirerende omgivelser.